Tour de Nord-Öland 2

Troll eken

 Der er altså noget ganske specielt ved at vågne op, næsten under åben himmel, og med udsigt over vandet. Det er jo noget af det et tagtelt kan.

Vores har eksempelvis "vinduer" eller rettere, partier med myggenet til alle fire sider, så vi kan lyne teltdugen ned og have udsyn hele vejen rundt. Og det giver alligevel lige lidt ekstra udsyn, når man befinder sig på toppen af bilen.

På turens anden dag ville vi besøge Ölands anden nord-odde. Den yderste del ad odden består af naturreservatet Trollskogen. Et område vi havde hørt en del om, f.eks. at der stod en 900 år gammel eg, Trolleken i skoven. Så dér skulle vi naturligvis hen.

Vejret var med os igen og vi havde en dejlig vandretur rundt langs kysten for at komme ud på odden. Vi mødte stort set ingen andre vandrere, men det var tydeligt at Öland er et yndet udflugtsmål både for svenskere og for udefrakommende turister. Selvom der ikke var nær så mange mennesker som "nede" på midten af øen, så mødte vi rigtig mange biler. Vi lagde især mærke til de mange autocampere, som fyldte godt i landskabet. Cyklister mødte vi også en del af. 

Da vi nåede ud til Trollskogen fandt vi et fint informationscenter med café. Så vi tog en velfortjent pause inden vi begav os ud på den sidste del af turen gennem reservatet og helt ud til spidsen af odden. 

Trollskogen

Inde i Trollskogen var der anlagt tydelige stier og skiltning til de forskellige seværdigheder. Først tænkte jeg at det var lidt underligt at ansægge så mange brede stier af stenmel og skærver i et naturreservat. Der, tænkte jeg, ville man vel tilføre mindst muligt? Men det gik jo op for os at når stierne var brede og skiltningen til de "gode" steder var god, ja - så var det jo meget nemmere at holde de mange besøgende på stierne, så resten af området fik lov at være i fred. 

Det så ud til at fungere godt. Der var mange besøgende, som nemt fandt vej til vraget på stranden, Trolleken eller til bronzealderhøjene.

Vi nød turen gennem området og gik helt ud til den yderste spids af odden, hvor vi kunne vinke over til Långe Erik på den anden odde. 

Långe Erik

På vejen hjem mod tagteltet gik vi forbi et lille pensionat, hvor de skiltede med mad og livemusik. Det lå cirka 2.5 km fra vores teltplads. Så da vi senere sad og overvejede at tilberede vores frysetørrede pulvermad, ja - så krævede det ikke mange overvejelser, at lække 5 km oven i dagens tal for at komme hen til pensionatet for at spise oh retur.

Det var en fantastisk oplevelse. Hyggelige omgivelser og søde mennesker. Vi sad på en terrasse med udsigt over vandet, og vi havde ikke siddet ret længe før der ankom en jazz sangerinde og en pianist og gik i gang. Dejlig stemning. Og maden var fin.

Selvfølgelig havde vi også den obligatoriske solnedgangstur ved vandet før det blev sovetid.

Solnedgang fra molen i Nabbelund