Tour de Nord- Öland 3

 Efter igen at være vågnet, praktisk taget, på kanten af havet var det egentlig meningen at vi skulle have

vandret i historiens fodspor. 

Planen var at besøge en af Nordeuropas bedst bevare jernalderlandsbyer, og derfra vandre til et jernaldermuseum med replica af forskellige jernalderbygninger. Det var især spændende for os, fordi vi tilbragte en sommerferie i et jernalderhus, i sagnlandet Lejre, da vores yngste datter var ganske lille.

Vi har 5 børn, og det var en ganske fantastisk oplevelse at bruge ferien på bare at være til stede, så tæt på naturen. Vores dage gik med at fremstille den mad vi skulle spise. Vores næstyngste, som dengang var 6 år, tilbragte hele ferien på bare tæer, indhyldet i uld, ude i landskabet. Hun er næsten ikke med på nogle af billederne fordi hun altid sad bag en busk eller lige var ved søen med nogle af de andre børn. 

Vores yngste var 5 mdr. gammel, og ligesom os andre, var hun klædt i jernaldertøj. Hun var noget af et tilløbsstykke for de turister som besøgte landsbyen. En jernalderbaby, i uldsvøb og det hele.

Imidlertid gik det hele dog ikke efter planen, idet museet var lukket. Vi opdagede det dog inden vi drog afsted til fods, så vi kunne tilpasse planen.

I stedet besøgte vi resterne af landsbyen, og det var i sig selv ganske spændende. Det viste sig nemlig at de svenske jernalderfolk har bygget en masse i sten (selvfølgelig !) hvor vi herhjemme byggede i træ. Vi kunne derfor ganske tydeligt se alle omridsene af bygninger, udhuse og kvægfolde, fordi stenene lå tilbage. 

Det var ret vildt. Tænk hvor mange sten de har gået og flyttet. De havde endda bygget lange gyder, med høje stengærder på begge sider, som førte kvæget fra stalden til folden ect. Jeg var også ret imponeret over at de havde fået lov at ligge, så "vi" kunne finde dem. Utrolig heldigt at de ikke var blevet snuppet og brugt til andre formål i tidens løb.

Det var så herefter at turen blev lidt anderledes end forventet. Museet vi skulle have vandret hen til var som sagt lukket. Vi besluttede i stedet at tage bilen ca. 1000 år frem i tiden og besøge Borgholm slot, når vi nu var på Öland, og havde chancen. 

Den idé var der også rigtig mange andre som var kommet på. Ikke alene var det højsommer og dejligt vejr. De var også lige omkring kronprinsessens fødselsdag, og i den anledning var der åbent på kongefamiliens sommerslot Solliden, som er nabo til Borgholm. 

Men på trods af de mange mennesker var Borgholm en stor oplevelse. Det er en meget velbevaret borgruin, hvor man kan gå igennem værelser og gange i mange stokværk, og virkelig få en fornemmelse af hvor stort og mægtigt et kompleks det har været. I anledning af sommeren var der forskellige aktiviteter i borggårdene. Der var en udstilling af kunst fotos med heste og ruiner som tema. De var blæst op til store fotostater og blev fremvist i mørklagte rum i slottes nederste stokværk. Jeg er både meget glad for heste og for ruiner, så det var lige noget for mig. Og vi stødte også på et bryllup. 

Det er egentlig spøjst hvordan vi, forholdsvis ofte, løber på bryllupper på sådan nogle fine steder. Vi har også mødt et bryllup på Kalmar slot, og på kirkepladsen i Santiago. 

Efter besøget på Borgholm, hvor vi kunne prise os lykkelige for digitalkameraets opfindelse ( ellers havde vi været endnu en formue fattigere i film til kamera) vendte vi næserne mod Lyckeby. Det var tid at tage hjem til flere vandreture og kanoture i vores lokale omgivelser. 

Men vi er ikke færdige med Öland. Långe Erik var bare det første, nu har jeg købt mig en notesbog med billeder af alle øens fyrtårne, og jeg har tænkt mig at besøge dem alle.